Borniak Røgeovne

Vi vil gerne invitere dig på den spændende rejse med at blive ekspert i hjemmelavede røgede delikatesser. Uanset om du er en gourmetkok, jæger eller lystfisker, så er røgning en fantastisk måde at brug sin fritid på og nyde den unikke smag af røget mad.

Hjemmerøgning hitter
Der sælges flere og flere rigtige røgeovne til private danskere, Restaurenter, Cafeèr gårdbutikker, mindre fiskerøgerier mm. - der selv vil røge deres råvarer, og have styr på mest mulig af produktionskæden fra ”jord til bord” – og så smager røgede fødevarer godt!
Pilen peger mere og mere i én retning, når talen falder på madlavning. Den bevidste forbruger vil kende råvarerne helt fra deres oprindelse, og vi vil selv tilberede dem. Måske er det grunden til at flere og flere private, mindre fødevareproducenter og restaurationer er begyndt at hjemmerøge.
En anden årsag er sikkert, at de grill-glade danskere har fået øjnene op for, hvor interessant det er selv at arbejde med maden, eksperimentere lidt og sætte sit helt personlige aftryk på menuen.
Under grilningen kan der også arbejdes med tilsætning af røgsmag, men den ægte vare kræver en røgeovn

Ny modelserie røgeovne 2018
I 2018 har vi introduceret de nye digitalstyrede PID-ovne for en mere præcis temperaturstyrring
Serien af Borniak Røgeovne omfatter nu:
Borniak:
UW-70          Manuel Ovn
UW-150        Manuel Ovn
UWD-70       Digitalstyret PID Ovn
UWD-150     Digitalstyret PID Ovn
UWDS-70     Rustfri Digitalstyret PID Ovn
UWDS-150   Rustfri Digitalsyret PID Ovn

Røgeovne er i princippet en beholder, hvori råvarerne lægges eller hænges, hvorefter der tilføres kold eller varm røg. I en moderne version vil det sige et isoleret skab opbygget efter reglerne for tilberedning af fødevarer. Heri er der kroge og/eller hylder til råvarerne og et varmelegeme, der under elektrisk temperaturkontrol ”brænder” det røgsmuld, som en lille stoker (spiralformet snegl) presser ind til varmelegemet.
Hvis behovet er koldrøgning, sættes der typisk 2 meter flexslange (aluminium eller stål) mellem røggeneratoren og selve røgeskabet - Borniak ovenene produceres også i rustfrit ideelt til Restauranten - cafeen - gårdbutikken eller andre steder som kræver et mere professionelt setup
Smag eller konservering
Hvor røgning tidligere primært blev forbundet med konservering og langtidsopbevaring af pølser og kødvarer, drejer det sig i dag mere om smag og duft. Her er der nærmest uendeligt mange muligheder for at arbejde med selve røgen, krydderurter i selve ovnen eller via forberedelsen, hvor kødvarerne ofte kommes i en lage og trækker smag inden selve røgeprocessen.
Farve er en anden faktor, som erfarne røgere arbejder med. Hvis skinken er flot rød, så er der sikkert anvendt elletræ, mens der med stor sandsynlighed har været bøg i magasinet, hvis kødet har en mere gylden farve og intens duft.
Konserveringselementet er imidlertid stadigvæk en vigtig faktor hos restauranter, slagtere og de mange gårdbutikker rundt om i landet. Her er det en fordel at producere et parti ensartede produkter til brug eller salg over en længere periode.
Jægere og lystfiskere røger byttet
I ”gamle” dage, for ikke ret mange år siden, kunne man nemt finde en slagtermester i nærheden, der ville røge en havørred eller køllerne af sommerbukken mod gode ord og betaling. Nu er slagtermesteren enten lukket eller tør simpelthen ikke tage ukontrolleret kød med i sin produktion af hensyn til de mange regler på fødevareområdet.
Derfor begynder flere og flere selv at røge deres bytte, og efterhånden kan man for relativt få penge købe røgeovne til private med samme opbygning som de professionelle modeller.
Smag har ingen facitliste
Det er ikke svært at røge, og når man har lært sig de helt basale grundregler for røgning, er Det bare at gå i gang med at finde sin egen stil og eksperimentere med smage og farver.

Primo Nordic ApS er distributør af Borniak Røgeovne I
Danmark - Norge - Sverige
Ønsker du at forhandle vores Røgeovne er du velkommen til at konmtakte os